Til en start. ADVARSEL!!! DETTE ER TIL ANALOG STYRING. KØRER DU DIGITALT KAN DU IKKE BRUGE MINE INSTRUKTIONER!
Jeg har købt timerrelæet her (tryk her). Jeg vil for en god ordens skyld skrive, at det bliver ikke nødvendigt, at lodde på timerrelæet.
Du skal også bruge en 5v strømforsyning som kan købes her (tryk her). Når timer relæet er tilsluttet 5v DC, lyser den røde lys diode.
Du skal også bruge et styk Märklin relæ 7245. Det er du nok nød til at købe brugt f.eks. på den tyske ebay.de (tryk her).
Du kan også bruge det nyere relæ 7244, som er til at købe fra nyt her (Tryk her.
Brugervejledningen til Märklin relæet 7245 kan downloades her SignalManual.pdf side 25 (tryk her). Eller brugervejledning kun relæerne 7245 og 7244 kan downloades her (Tryk her).
Til M-skinner hedder den 5146.
Når du tænder for din strøm til dine tog, skal timer relæet have strøm hele tiden også mens dine tog kører. VCC på timer relæet skal have +5v DC og GND skal have minus. Her er der tale om strøm fra en separat strømforsyning og altså ikke fra Märklin’s egne transformatorer.
På timerrelæet skal du bruge ledningskontakten i midten og den til hørje, som vist på billedet nedenfor, med to røde ledninger tilsluttet. Den ene skal i den røde kontakt på Märklin transformatoren 6647 og den anden skal tilsluttes midterlederen på togskinnerne, der hvor strømmen skal afbrydes i slutningen af tog stationen hvor lokomotivet holder, mens toget venter på at kører videre. Der er forbindelse mellem de to kontakter på timerrelæet, når timerrelæet er tilsluttet 5v og bliver afbrudt når timeren aktives.
Et andet sted i dette indlæg har jeg en youtube video, der viser hvordan timeren aktiveres på timerrelæet og den grønne lysdiode begynder at lyse på timerrelæet.
Timeren i timerrelæet aktiveres ved at kortslutte de to ledige spyd, vist her nedenfor. Kortslutningen sker og afbrydes kort efter igen og timeren starter sin nedtælling.
For at kortslutte de to spyd på timerrelæet, skal der bruges Märklin relæet 7245 og de to kontakt skinner.
Her på billedet nedenfor ser du de to kontaktskinner i starten af stationen, hvor toget kører fra højre mod venstre. Det grønne stik på billedet nedenfor tilsluttes det grønne stik på Märklin relæet 7245, som vist i brugervejledningen til signaler på side 25.
Det gule stik på billedet nedenfor tilsluttes det røde stik, som vist i brugervejledningen til signaler på side 25.
Som man kan se på billedet ovenfor sidder de to kontaktskinner tæt ved hinanden, men lige langt nok at en slæbesko ikke kan rører dem begge på en gang.
De to omtalte ledige spyd på timerrelæet, skal tilsluttes C og G eller H og K eller L og N på Märklin relæet 7245, som vist i brugervejledningen til signaler på side 25.
Har du forbundet det hele korrekt, vil den første kontaktskinne, når toget kommer fra højre mod venstre kortslutte de to ledige spyd på timerrelæet (som jo ikke længere er ledige) og den anden kontaktskinne fjerne kortslutningen og timeren går i gang med nedtællingen og strømmen er fjernet fra skinnerne så længe timerne tæller ned.
De før omtalte to ledige spyd på timerrelæet, skal du ikke lodde ledninger på. På billedet nedfor, ser du nogle ledninger med stik der passer til sådanne spyd. Jeg har købt dem i Brinck elektronik. Jeg gik ind i butikken i Frederiksborggade i København med relæet og forklarede hvad jeg skulle bruge.
Hvordan stiller du tiden på timerrelæet? På billedet nedenfor er der markeret 3 jumper eller lus. Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse. Den jumper, der er markeret med en gul prik, skal flytte position, i forhold til det viste på billedet. Den der er markeret med en lilla skal pilles af. Det resultere i et tidsinterval mellem 4,4 og 42 sekunder. Du justerer tidsintervalet med dreje potentiometeret hvor der står “Time-Adj”. Drejer du med uret øges tiden. Drejer du mod uret, resultere i mindre tid.
På billedet nedenfor er der vist hvordan jumperne skal stå for et givet tidsinterval. Men den er ikke helt rigtig. Ved den tredie i indstilling fra oven, hvor jumper S1 og S2 er sat til nul, men jumper S4 skal ikke være sat til, for tidsintervallet 4,4 og 42 sekunder.
På billedet nedunder ses skinner med isolerende papir stykker og en rød ledning, der sættes timerrelæget beskrevet tidligere her (tryk her).